Havnens historie 1. del

I året 1743 modtog kong Frederik den Femte, der var på besøg i Helsingør en ansøgning fra 16 af byens borgere, hvor de så inderligt beder om, at Helsingør må få en lille havn.         

Slotshavnen.
Hvor utroligt det end lyder, så havde Helsingør ingen havn dengang. Der havde været en lille slotshavn ved Kronborg i en del af 1500 og 1600-årene, men den var efterhånden sandet til og pladsen blev senere afgivet til det udvidede fæstningsterræn.

Skibsbroerne.
Helsingør havde fra gammel tid haft en række anløbsbroer eller skibsbroer, af hvilke Toldbodbroen eller Byens Broe var den ældste og vigtigste. Længere mod vest lå Byefogdens Broe eller den Engelske Broe, der lå ved byens hovedvagt ud for det nuværende Hovedvagtsstræde.

Den første havn.
Først 1764-67 byggedes en lille havn, idet man forlængede den gamle Toldbodbro til sin tredobbelte længde () og forsynede den med en søndre arm på . Den nordre arm, lang, udgik fra Havnegade. Bassinet lå, hvor nu færgelejerne er og var ganske lille.

Sundtoldkvarteret omkr. 1800. Den beskedne havn anlagdes i 1764-67. Øresunds Toldkammer (til højre) opførtes i 1740-42 og byens toldkammer (til venstre) 1781. Kortet er til dels baseret på Christopher Lønborgs desværre ikke altid lige nøjagtige byplan fra 1803, nu på Helsingør Bymuseum.

Havnen blev bygget for Statens regning, men blev den 21. december 1767 overleveret til Helsingør Magistrat til fremtidig vedligeholdelse.

Alle var naturligvis enige om, at havnen var en stor gevinst for byen, men man var lige så enige om, at den både var for lille og slet ikke dyb nok til, at større skibe kunne komme helt ind med deres last.